1808

Feltmusikkorpsmed ren messingbesætning) oprettes ved Jægerkorpsene - herunder også ved Sjællandske Jægerkorps, der har ganison i Helsingør, men som i 1816 flyttes til Kastellet i København.

Tegningen viser Sjællandske Jægerkorps Musikkorps.

1842

Alle musikkorps - bortset fra Livgardebataljonens - nedlægges. Hovedparten af musikerne overføres til 4 Brigademusikkorps (med harmonibesætning). Resten indgår i 'feltmusikkorps' (ren messingbesætning) i de 5 Jægerkorps samt de 2 Bataljoner (11. og 17.), der ikke har garnison i en by med brigademusik. Sjællandske Jægerkorps skifter navn til 2. Jægerkorps og flyttes tilbage til Helsingør (Kronborg).

Foto af Helsingør og Kronborg i midten af 1800-tallet. (Foto: Nationalmuseets Billedsamling)

1851

Hornblæsere ved de øvrige bataljoner danner feltmusikkorps - herunder hornblæserne ved 3. Bataljon, der har garnison i Altona. 2. Jægerkorps flyttes til Glückstadt.

1860

Jægerkorpsene omdannes til infanteribataljoner.
2. Jægerkorps bliver til 18. Bataljon. Musikkorpset hedder nu 18. Bataljons Musikkorps.

Foto af et dansk bataljonsmusikkorps 1860. (Museum Sønderjylland)

1864

Under krigen omdannes bataljonerne midlertidigt til regimenter. Musikkorpsene benævnes i den periode som 3. hhv. 18. Regiments Musikkorps. Musikkorpsene er dog kun virksomme når de ligger i kantonnement bag fronten. Ved fronten bruges alle musikere som signalhornblæsere.

Efter krigen bliver enhederne og musikkorpsene igen til bataljoner og bataljonsmusikkorps. Da både 3. og 18. Bataljon har garnison syd for den nye grænse, flyttes de nu til Helsingør.

Foto af to hornblæsere fra 18. Regiments Musikkorps i 1864. Til højre overspillemand Hansen og til venstre undercorporal Møller. (Rigsarkivet)

1867

Hæren omorganiseres i 5 brigader, hver bestående af 2 halvbrigader, som igen består af 2 bataljoner, som har samme garnison. Hver bataljon har et 9-12 mands musikkorps. Når de to bataljonsmusikkorps slås sammen udgør de et halvbrigademusikkorps. Nårhalvbrigademusikkorpsene slås sammen - som under større manøvrer - udgør de et brigademusikkorps. Det betyder imidlertis ikke, at musikkorpset får flere stemmer - kun at stemmerne firedobles.

I Helsingør garnison ligger 1. Sjællandske Brigades 2. Halvbrigade, sammensat af 3. og 18. Bataljon - Helsingør er således garnison for 2. Halvbrigades Musikkorps, der består af 3. Bataljons Musikkorps og 18. Bataljons Musikkorps.

1880

Halvbrigaderne bliver nu til regimenter. Halvbrigaden i Helsingør bliver til 2. Regiment, og de to bataljonsmusikkorps samles til 2. Regiments Musikkorps under ledelse af stabshornblæser Vilhelm Crail. Han afløses i 1894 af Hans P. Nielsen.

2. Regiments Musikkorps Helsingør ca. 1890. Liggende i første række: Wistoft, Imm. Kofoed, Vald. Beyer (far til senere musikdirigent Aage V. Beyer). 2. Række fra venstre: Carl Petersen, Jul. Mortensen, Jul. Th. Petersen, Vilhelm Crail (stabshornblæser), William Haudrup, Hans P. Nielsen, Madsen. 3. Række fra venstre: Charles Redin, Thorvald G. Nordlin, Peter Henningsen, E.W.E. Nielsen, A.B. Rasmussen, Laurits Hessner. Stående bagerst: Niels Mathiassen, P. Reindahl, Daniel Rasmussen. (Foto: Laur. Hansen 'Fra den gamle Spillemands Saga')

1899

I 1899 tiltræder stabshornblæser A.B. Rasmussen, der i 1919 afløses af P. Reindahl. I 1921 til træder Christian Albert Larsen, som fra 1922 har titel af ’musikdirigent’.

2. Regiments Musikkorps Helsingør på Kronborg 1911. Forreste række fra venstre: S. Jensen, K. Sørensen, A.B. Rasmussen (stabshornblæser), G. Petersen, V. Birck. Midterste række fra venstre: P. Reindal, V. Beyer, R. Hansen, Th. Norlin, J. Kofoed, V. Vøltrup, S. Wallhegn, O. Christoffersen, H. Falkenberg Nielsen. Bagerste række fra venstre: A. Holmboe, N. Mathiesen, C.P. Madsen, H. Madsen, Daniel Rasmussen, S. Arnbjørn.(Foto: Dansk Musikertidende)

I 1909 beslutter Rigsdagen at nedlægge alle danske militære musikkorps - bortset fra Livgardens Musikkorps - med virkning fra 1. april 1911. Man var i pengenød, da et planlagt salg af Dansk Vestindien gik i vasken. U.S.A. havde tilbudt at købe øerne, men en orkan med store ødelæggelser og oversvømmelser fik køberen til at aflyse. Det kom til at gå ud over den danske militærmusik. Musikkorpsene holdt i februar-marts 1911 adskedskoncerter. Befolkningen og ledende personligheder indenfor musiklivet protesterede - og faktisk blev nedlæggelsen aflyst. Nedskræinger slap man dog ikke for - musikkorpsene blev slåret ned til 9 musikere + 3 reservehornblæsere, der kun skulle medvirke inden for garnisonens grænser.

Her er 2. Regiments Musikkorps fotograferet i 1912 med 9 musikere og to reservehornblæsere. (Privatejet foto)

1923

Efter genforeningen i 1920 har skiftende danske regimentsmusikkorps betjent landsdelen, men i 1923 forlægges 2. Regiment med musikkorps permanent til Sønderborg. Musikdirigent Christian Larsen ønsker ikke at flytte med, og han afløses derfor af musikdirigent Tage Christoffersen, der igen i 1927 bliver afløst af Harald Jensen. Han er kun ved musikkorpset et år, og så - i 1928 - tiltræder den musikdirigent, der kom til at tegne musikkorpset mange år frem - Hans William Kofoed.

Hærloven af 1923 nedlægger to regimenter og deres musikkorps. Det giver plads til, at de øvrige musikkorps kan opnormeres til 15 faste musikere + evt. værnepligtige.

Her er 2. Regiments Musikkorps 1926 i kantonnement på Fyn. På fløjen musikdirigent Tage Christoffersen. (Rigsarkivet)

1932

Rigsdagen beslutter efter indstilling fra hærledelsen, at alle musikkorps uden for Livgarden skal nedlægges og 174 regimentsmusikere mister sit arbejde.

At disse alligevel holder sammen, viser et foto fra ’Rundskuet’ i Aabenraa i 1934. I selvkomponerede Livgardeuniformer af vekslende kvalitet, genkendes flere af det nedlagte 2. Regiments Musikkorps - bl.a. Hans W. Kofoed.

(Postkort fra Foto-Christensen, Aabenraa)

1941

Under påvirkning af den tyske besættelse, og med den de dygtige tyske musikkorps, der udfolder stor koncertvirksomhed i de første besættelsesår, beslutter Rigsdagen at genoprette den danske regimentsmusik - dog i meget begrænset omfang. Kun fire musikkorps bliver genoprettet. Her iblandt 2. Regiments Musikkorps, der den 1. maj 1941 får en stormende modtagelse i landsdelen. Hans W. Kofoed genindtræder som musikdirigent.

Foto fra musikkorpsets ankomst til Haderslev, maj 1941. (Nationalmuseets Billedsamling)

1942

I efteråret forlanger tyskerne Jylland rømmet for dansk militær. De er - sikkert med rette - ikke trygge ved tanken om, hvor den danske hærs loyalitet vil ligge, hvis det kommer til en invasion ved Jyllands vestkyst.

2. Regiment med musikkorps må forlade Sønderborg og får garnison i Faaborg på Fyn. Her er de til 29 august 1943, da samarbejdspolitikken bryder sammen. Efter en kort in ternering bliver soldater og musikere sendt hjem. I Sønderborg fortsætter 2. Regiments Musikkorps sit virke i civil under navnet ’Kofoeds Hornorkester’.

På fotoet forladet regimentet Sønderborg på vej mod sin midlertidige garnison i Faaborg. (Nationalmuseets Billedsamling)

1945

Fordi musikkorpset har været aktivt i 'den civile' periode, så er det klar til hurtigt at trække i uniform ved befrielsen og deltage i de mange festligheder og parader.

Foto fra en parade i Odense i 1945. (Odense Lokalhistoriske Arkiv)

1953

Regiment og musikkorps flyttes til Haderslev. Samtidig oprettes endnu et musikkorps - 6. Regiments Musikkorps i Odense, og en del af musikerne fra 2. Regiments Musikkorps flytter med til Odense og udgør grundstammen i det nye musikkorps. Også musikdirigent Hans W. Kofoed flytteer til det nye musikkorps, og han bliver afløst som musikdirigent for 2. Regiments Musikkorps af Bue Lund Nielsen.

Her ses 2. Regiments Musikkorps, der spiller i Haderslev ved modtagelse af kongeskibet 'Dannebrog'. (Screen-shot fra samtidig ugerevy på film)

1961

Regimenterne får de gamle regimentsnavne tilbage. 2. Regiments Musikkorps blev nu til Slesvigske Fodregiments Musikkorps.

Slesvigske Fodregiments Musikkorps foran Haderslev Kaserne 1966. (Hærens Årsskrift 1966)

1974

Musikdirigentskifte - Bue Lund Nielsen afløses af Knud Graugaard.

Foto fra Graasten 1974, hvor musikkorpset fører an i vagtparaden til slottet. På fløjen musikdirigent Knud Graugaard. (Axel Tornehave)

1990

Igen dirigentskifte. Knud Graugaard afløses af musikdirigent Jack Lawrence.

Musikkorpset på march med stabstambour Bent Glæsel forrest og den nye musikdirigent Jack Lawrence på fløjen. (Foto: Slesvigeren)

1997

Fynske Livregiments Musikkorps (Musikkorps Fyn) nedlægges. Musikerne enten pensioneres eller overføres til Slesvigske Fodregiments Musikkorps. Musikdirigent Erik Hammerbak overtager ledelsen. Jack Lawrence konkurrerer sig til en basunstilling i musikkorpset. I en kortere periode fungerer Flemming Rasmussen som musikdirigent.

Musikkorpset i 1999 på krigsgirkegaarden i Baine, Frankrig, hvor en del danske omkomne fra 1. Verdenskrig er begravet. Musikdirigent Erik Hammerbak foran musikkorpset.(Axel Tornehave)

2000

Slesvigske Fodregiment nedlægges. Musikkorps fortsætter som 'Slesvigske Musikkorps' (SMUK), administrativt hørende under Telegrafregimentet i Fredericia.

Musikkorpset spiller - ledet af stabstambour Bent Glæsel - ved soldaterjibilæum på Ryes Kaserne i Fredericia. (Foto: Mogens Gaardbo)

2004

Musikdirigent Erik Hammerbak pensioneres og afløses af musikdirigent René Bjerregaard Nielsen.

Slesvigske Musikkorps med den nye musikdirigent på trappen til Haderslev Kaserne. (Pressefoto)

2006

Da musikkorpset nu hører under Telegrafregimentet, anskaffer man telegraf- og ingeniørtroppernes gallauniform.

Musikkorpset 6. juli 2006 i Frederica - i galla. (Erik Rønnebech)

2012

Musikdirigent René Bjerregaard Nielsens kontrakt udløber. I den følgende periode har man skiftende 'chefdirigenter' - bl.a. Peter Ettrup Larsen.

Musikkorpset spiller i Kastellet i 2014 - dirigeret af Peter Ettrup Larsen. (Foto: Slesvigske Musikkorps)

2015

Musikkorpset besøges United States Marine Band i Washington. Bl.a. spilles en fælleskoncert med dette musikkorps messingblæsere.

På skift dirigerede Peter Ettrup Larsen og Major Michelle Rakers.

(Foto: U.S. Marine Band)

2017

Musikkorpset ansætter ny musikdirigent, som bliver Danmarks første kvindelige musikdirigent - Susanne Vibæk Svanekier.

Musikkorpset spillet på Københavns Hovedbanegaard i direkte morgen-TV. (Screenshot fra TV2)

2019

1. Januar genopstår Slesvigske Fodregiment med garnison på Haderslev Kaserne. Musikkorps overføres til det genoprettede regiment og er nu atter Slesvigske Fodregiments Musikkorps. Man beholder dog navnet 'Slesvigske Musikkorps'.

Musikkorpset ved paraden i februar 2019, hvor H.M. Dronningen igen overrækker regimentsfanen til Slesvigske Fodregiment. (Instagram)

2020

I slutningen af 2020 udløber musikdirigent Susanne Vibæk Svanekiers kontrakt. Efter konkurrence i bliver Michael Aaberg Thomsen i 2021 ny musikdirigent ved Slesvigske Musikkorps. Michael Aaberg Thomsen kommer fra en stilling som basunist i Den Kongelige Livgardes Musikkorps hvor han også var vicemusikdirigent.

(Foto: Slesvigske Musikkorps)

2021

I 2021 udnævnes Michael Aaberg Thomsen til musikdirigent ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Slesvigske Musikkorps ansætter trompetisten og dirigenten Stig Mærsk som ny musikdirigent.